En uge endnu

Hej allesammen,

Om godt og vel en uge sidder jeg i Nordirland, hvor seks måneders eventyr venter mig, og jeg glæder mig stadig utrolig meget. Jeg har faktisk lidt svært ved at forstå, at jeg skal afsted så snart, og jeg tror på, at det først rammer mig, når jeg står i lufthavnen og siger farvel til de nærmeste. Jeg må dog også indrømme, at jeg er ved at være en smule nervøs for at tage afsted, men det er mere pga. det faktum, at jeg ikke 100 pct. ved, hvad der venter forude. Men når det så er sagt så nervøsiteten intet i forhold til, hvor spændt jeg er. 

Der er ved at være styr på de fleste ting, synes jeg. Der er nogle ting, som jeg allerede nu ved der kommer til at være under tidspres, men forhåbentlig når det lige at løse sig inden afrejse - vi krydser fingre. Det meste af min kuffert er faktisk allerede pakket, men også her mangler der et par småting som diverse toiletting, opladere osv. Det må blive pakket et par minutter inden turen mod lufthavnen. Jeg kan til gengæld tilføje, at jeg har husket, hvad jeg tror, der bliver det mest vigtigste på denne tur, udover mig selv, nemlig min kogebog. Min dejlige kogebog, som jeg ved kommer til at stå til rådighed i de timer, minutter og sekunder, hvor jeg ville have ønsket, at jeg havde lært at lave mad i en alder af fjorten, men nu får jeg muligheden for også at lære det med - det er nok også på tide. Jeg tror dog ikke, at det bliver et problem. Samtidig har jeg også husket et kalenderlys, så jeg har skam lidt dejlig dansk jul med mig - det ved jeg, at moren vil sætte pris på, at jeg har husket.

Belfast er som mange andre storbyer også delt op i forstæder, og den forstad jeg skal bo i de næste seks måneder hedder Bangor. Byen er omkring tyve kilometer fra hjertet af Belfast, så det er lige et smut med metroen, og så er man i centrum. Jeg kan samtidig også afsløre, at jeg skal bo i en lejlighed med tre andre volontører som kommer fra henholdsvis Tyskland, Spanien og Portugal, så det bliver også rigtig spændende. Dem glæder jeg mig meget til at møde. Jeg skal som sagt arbejde frivilligt for en britisk organisation, og det går primært ud på at forbedre miljøet i det område, hvor jeg skal bo. Mere vil jeg ikke sige, udover at det bestemt nok skal blive interessant - det er jeg helt sikker på. 

Jeg føler mig mere og mere parat til at tage afsted, men jeg er også klar over, at selvom det bliver et eventyr udover det sædvanlige, så kommer der selvfølgelig også til at være dage, hvor jeg savner at være hjemme, hvor jeg bare gerne vil lægge mig ned og se en tøsefilm. Dage, hvor jeg ikke kan overskue at stå op, hvor jeg er negativ og træt, men bare fordi jeg ændrer location, så er det ikke ensbetydende med, at jeg ikke føler det samme, som jeg gør herhjemme. Bangor bliver mit hjem for de næste seks måneder, så hvad jeg føler nu, kommer jeg også til at føle derhenne. 

I sidste ende så er det, hvad man gør det til, og jeg har i sinde at gøre det her til mit livs rejse!

~ Sophie

18 dage til departure

Hej allesammen, 

Så er der godt og vel små tre uger til, at jeg smutter seks måneder til Nordirland. Jeg er faktisk allerede gået i gang med at lave diverse lister, men jeg må dog ærligt indrømme, at jeg er en smule stresset i forhold til turen. Det er ikke så meget det faktum, at jeg rejser, men mere det at der er en masse ting, som der skal være styr på før afrejse. Efterhånden som vi nærmer os dagen derpå, så burde der også blive mere og mere styr på tingene. 

Jeg er virkelig spændt på at komme afsted, men samtidig så føler jeg mig da også en smule nervøs, hvilket selvfølgelig er naturligt i sådan en situation. Jeg glæder mig dog bare til at sidde i flyveren og få den følelse af, at der rent faktisk venter mig seks måneder i et andet land - seks måneder med noget helt anderledes; noget som jeg slet ikke er vant til. 

Jeg var på forberedelseslejr i sidste weekend, og en af guiderne sagde til os; "De af jer, som ikke forventer en form for kulturchok, selv hvis nogle af jer blot skal til Europa, det er, de af jer, som bliver ramt hårdest", og det synes jeg faktisk er rimelig relevant at have med. Jeg skal jo blot hen på den anden side af Nordsøen, til Storbritannien, Nordirland, men selvom det i princippet ikke er så langt væk fra vores lille land, så tror jeg bestemt, at de gør nogle ting, som er helt anderledes fra det, vi gør. Det kan være de små ting, som, hvad de spiser til morgenmad, eller den måde de hilser på. Det bliver i hvert fald spændende at udforske nærmere, når jeg ankommer. 

Jeg har på en fornemmelse af, at det bliver en super fed tur. Fra begyndelsen i denne proces har jeg følt mig sikker og tilpas i den forstand, at jeg føler, at dette er det rigtige at gøre for mig lige nu; at det er min tid til at rejse, prøve noget nyt og nyde livet på en helt anden måde. Jeg ved, at jeg kommer til at savne mange dejlige mennesker herhjemme, men jeg kommer hjem igen om seks måneder og til den tid, håber jeg, at jeg har lært en masse nyt og udviklet mig på så mange flere fronter. 

Den 5. december er jeg den, som er smuttet til Nordirland. 

~ Sophie