Februar måned

Hej allesammen, 

Jeg undskylder, at jeg ikke har opdateret min blog den sidste måned, men der har været et par uforudsigelige situationer, som har gjort det hele lidt stressende her i huset. Jeg er nu godt og vel halvvejs igennem projektet, og har nu omkring tre måneder tilbage - det er heldigvis forårs månederne. Vejret har ellers været solrigt og fint indtil videre, men her på det sidste har det været lidt blæsende og koldt, men mon ikke det vender snart igen. I februar måned har der været en del fester og ture til forskellige steder; 

Fredag d. 13 februar tog jeg hjem til Maria sammen med Laura, som er en tidligere volontør fra Tyskland. Her tog vi hen for at se Marias søn spille et teaterstykke, som han sammen med sin gruppe havde instrueret, og det var faktisk meget fint, synes jeg - det var ligesom at være tilbage i gymnasiet, og teaterstykket var heller ikke så værst endda. På vejen tilbage valgte et par unge drenge at kaste et æg ud af deres bilrude, hvilket selvfølgelig ramte mig, MEN det splattede heldigvis ikke ud på mig. Jeg følte mig rimelig heldig, da vi i det moment var på vej til en surprise-party derhjemme i huset. Og hvis man da endelig skal kaste med æg, så sørg dog for at ramme rigtigt og de rigtige steder - så kom igen, drenge, det lykkedes jer næsten. Den næste dag tog Ana og jeg hjem til Ronja om aftenen, hvor vi hyggede os rigtig meget med lækker mad og desserter, en masse pigesnak og et par kortspil. Om søndagen tog jeg derefter til Belfast med Ronja og Alba, hvor jeg fik set en hel masse. Det er næsten blevet en tradition, at vi hver søndag tager ud og udforsker Nordirland, da togbilletterne er forholdvis billige den dag. Den søndag så jeg bl.a. St George's Market, som er et af de ældste markeder her, og det er super hyggeligt med de mange boder og live-musikken. Derudover så vi også dele af 'The Peace Line', som ligesom er den her mur, der repræsenterer freden mellem protestanterne og katolikkerne herovre. Som det ser ud lige nu, så er freden stadig ikke helt på plads, og det bliver den nok heller ikke i foreløbig. De har haft en del problemer herovre på det sidste, og efter at nu at have boet her i godt og vel tre måneder, så kan man sagnets mærke tensionen. Vi krydsede bl.a. på et tidspunkt den anden side af vejen og befandt os pludselig i det katolske områder, så da vi gik tilbage mod det protestantiske, så var en mand ved at lukke en stor metaldør, så de biler, der var på vej mod det protestantiske område, blev nødt til at vende om og køre hele vejen udenom for at komme til det centrale af Belfast igen - det er skam lidt vildt herovre. Man ved ikke så meget om konflikten i dansk perspektiv, men det er først når man rent faktisk står i det, at man kan mærke og se, hvad der egentlig foregår, og hvad der er har foregået de sidste par årtier. 

Mandag d. 16 tog jeg til Dublin med Ronja og Zsófi, og det var bare så FEDT! Jeg har altid godt kunne tænke mig at tage til Dublin, og jeg var på ingen måde skuffet, da vi tog derfra efter to-dages ophold. Det er bare sådan en dejlig og rolig by, som har en masse historiske monumenter i centrum, folk er venlige, og man føler sig egentlig bare tryg. Jeg følte mig på ingen måde utryg i byen heller ikke om aftenen, og det var bare rigtig rart. Selvfølgelig har de også de fantastiske pubs med live-musik, og tirsdag aften bliver en dag jeg ikke kommer til at glemme så let. Vi mødtes med Laura og nogle af hendes venner, og her hyggede vi os på en af pubsene med udsigten til den flod, som går igennem byen. I starten var der en ung mand, som spillede lidt på sin guitar, og det var skam lidt kedeligt, så vi havde faktisk overvejet at smutte, men efter ti minutter begyndte det fedeste band at spille rigtig irsk musik, og man kunne bare se, hvordan hele rummet blev forvandlet til en stor fest. Der var bl.a. tre franskmænd, som prøvede at danse den irske dans mens alle klappede - det lykkedes dem dog ikke helt, men de gjorde forsøget, så thumbs up til dem. Det var bare en super hyggelig aften, og jeg var oppe og snakke med bandet, og de var også bare rigtig søde, så det var bare fedt! Udover det så var jeg mandag aften foran den danske ambassade sammen med andre danskere for at lægge blomster og tænde lys for situationen, der havde udspillet sig henover weekenden i vores kære land, og det var bare skønt at være omgivet af danskere igen. Jeg havde fulgt nyhederne igennem hele weekenden, og var faktisk rimelig påvirket af det, der var sket, og det var de andre, jeg mødte, også. Vi var omkring tyve danskere samlet, og der blev grædt et par tårer og rystet et par hoveder. Jeg håber inderligt, at dette ikke kommer til at ske i vores ellers så fredelige land igen. Derudover mødte jeg også en fyr ved navn, Paul. Han er en operasanger på teateret og var engang i Afrika, hvor han blev smidt af en slange - det var, hvad jeg fandt ud af. Men han var utrolig sød og venlig, og jeg havde en rigtig god dag sammen med ham og pigerne. Alt i alt var Dublin bare så godt, og i midten af marts tager jeg afsted mod byen igen for at fejre St. Patrick's Day - jeg glæder mig allerede!

Jeg har det godt, men har på det sidste følt en smule savn for hjemmet, og især min familie, men jeg er snart hjemme igen, og så skal alle mand have en ordentlig krammer. 

Lige mens jeg husker det; tillykke med fødselsdagen til min kære søster. Jeg håber, du havde en dejlig dag - glæder mig til at se dig igen, hvor jeg rigtig skal fejre dig med en koncert dag! 

Dear Ronja and me at Alba's surprise party

Maria, Laura and me before the theater play

 Ronja and Ana for Valentine's Day dinner

Ronja, Zsófi and me in Dublin

~ Sophie

Februar, den sidste vintermåned

Hej allesammen,

For mig har denne uge været fyldt med en del ting både op- og nedture. I tirsdags blev min kære morfar jo begravet, og det var utrolig hårdt for mig at vide, at mens jeg gravede planter ned i jorden, så sad min familie i kirken, kiggede på en hvid kiste og lyttede til præstens ord. Det er noget af det hårdeste, jeg længe har prøvet. Jeg ved, at han er et bedre sted nu, og hvis alt går efter planen, så vil jeg være hjemme på hans fødselsdag - først dér siger jeg farvel.

Både mandag og tirsdag arbejdede vi som normalt, og lige pt. er vi igang med at lave beds til de mange forskellige planterne, som skal i jorden henover de næste par uger. Samtidig har vi holdt øje med spirer fra forskellige træers frø, så de også snart kan komme i jorden. Jeg er faktisk begyndt at kunne lide arbejdet og det faktum at være udenfor i så mange timer om dagen, selvom det nu godt kan være skide koldt. I starten havde jeg lidt svært ved at forstå, at jeg rent faktisk skulle arbejde med dette i de kommende seks måneder, men nu er der er ikke så meget at forstå; det er arbejde, og jeg synes egentlig det er rigtig hyggeligt. 

Jeg har faktisk allerede været herovre i to måneder, og nu er der kun fire måneder tilbage, hvilket egentlig er lidt skræmmende. Jeg føler på ingen måde, at der er gået to måneder men snarere to uger. Her i huset går vi tit rundt og siger; "hold nu op, tiden går alt for hurtigt", fordi den flyver bare afsted. Vi går i seng, står op, går i seng, og fortsætter med at sætte spørgsmålstegn ved det faktum, om der egentlig står en mand et sted, som bliver ved med at trykke på en knap, der får tiden til at gå hurtigere og hurtigere. Før jeg får set mig om, så går jeg gennem exit dørene i lufthavnen og ser min dejlige familie med danske flag. 

Hvis jeg lige smutter tilbage til ugens forløb, så fik vi fri i onsdags, fordi det havde åbenbart regnet utrolig meget igennem natten, som jeg forstod det, så det var egentlig meget dejligt. Javier, Nikki og jeg slappede bare af hele dagen. Jeg så en film, læste min bog, og lidt over middag så ser jeg en politibil holde udenfor vores lejlighed, og jeg tænker; "Hvad fanden sker der nu? Har naboerne klaget over den "høje" musik fra min lille-smiley-højtaler eller hvad", men så viser det sig, at fordi Javier havde fået stjålet sin cykel i Asda ugen inden, så ville de gerne lave en rapport, hvilket fandeme er service der vil noget! Så de to meget venlige politimænd kørte hen til os for at bruge knap en lille halv time på at udspørge, hvor han mistede cyklen, hvordan den så ud, hvor lang tid, der gik, før han opdagede, at den var væk, og ud fra det ville de køre direkte til Asda for at udspørge dem, tjekke deres kamera, og lave en rapport baseret på en mistede cykel - hold nu op, det er fandeme imponerende. Hvis man ringende til politiet i Danmark for at fortælle, at man havde fået sin cyklet stjålet, så ville deres service bestemt ikke række så langt; man ville derimod få svaret; "Køb en ny". 

Det har som sagt været lidt koldt herovre i Nordirland på det sidste. Vi har fået lidt sne, så vi havde faktisk en sneboldskamp på arbejdet her den anden dag, hvilket var rigtig sjovt. Men den sne vi har fået her er ingen ting i forhold til den sne, vi får i Danmark, og selvom det ingengang er én centimeters sne, så lukkes alt ned. De havde åbenbart lukket diverse skoler i Belfast, fordi det havde sneet lidt, zoologisk have havde desværre også måtte lukke - jeg ville gerne se, hvordan de ville klare sig med en rigtig dansk kold vinter herovre. 

Den portugisiske volontør, Dulce, rejste hjem i fredags efter at have været her i et år, og det var faktisk lidt mærkeligt at vide, at man ikke længere skal bo og arbejde sammen med hende mere. Men det betød samtidig også, at hendes værelse blev frit - jeg tog ikke værelset, men derimod hendes halvandenmands seng, så nu kommer jeg til at sove dejligt de næste fire måneder. Og det bedste; hendes højtalere. Så nu kan jeg endelig forstå, hvis naboerne skulle klage over højt musik. 

Igår kom Alberto, Ana og Ronja over i lejligheden, hvor Javier og jeg havde gjort klar til en hyggelig aften med Magners, chips og Uno, og det var super hyggeligt bare at sidde i nattøj og høre musik med gode mennesker omkring sig. Det håber jeg at gøre snart igen. Her senere idag kommer Ronja forbi, hvor vi skal kigge på Dublin turen, som forhåbentlig kommer til at være i midten af denne måned, så det bliver bestemt spændende. Og i aften burde den danske volontør være ankommet hertil, og det bliver egentlig meget dejligt med endnu en dansker i lejligheden. 

Her får I lige et par billeder fra de sidste par ugers tid: 

Jeg håber, at I alle har det godt derhjemme i Danmark, og at I ikke fryser for meget. Kun én vintermåned tilbage, og vi går endelig mod foråret og den lyse tid. 

Jeg vil også gerne lige huske at ønske min kære veninde, Line, en super god tur til New Zealand, Australien og Thailand, og samtidig sender jeg også tanker til min franske veninde, Val, som også smutter måneder til Sydafrika - pas nu på jer selv, og vi ses snart igen. 

Alt vel her. 

~ Sophie