En uge endnu

Hej allesammen,

Om godt og vel en uge sidder jeg i Nordirland, hvor seks måneders eventyr venter mig, og jeg glæder mig stadig utrolig meget. Jeg har faktisk lidt svært ved at forstå, at jeg skal afsted så snart, og jeg tror på, at det først rammer mig, når jeg står i lufthavnen og siger farvel til de nærmeste. Jeg må dog også indrømme, at jeg er ved at være en smule nervøs for at tage afsted, men det er mere pga. det faktum, at jeg ikke 100 pct. ved, hvad der venter forude. Men når det så er sagt så nervøsiteten intet i forhold til, hvor spændt jeg er. 

Der er ved at være styr på de fleste ting, synes jeg. Der er nogle ting, som jeg allerede nu ved der kommer til at være under tidspres, men forhåbentlig når det lige at løse sig inden afrejse - vi krydser fingre. Det meste af min kuffert er faktisk allerede pakket, men også her mangler der et par småting som diverse toiletting, opladere osv. Det må blive pakket et par minutter inden turen mod lufthavnen. Jeg kan til gengæld tilføje, at jeg har husket, hvad jeg tror, der bliver det mest vigtigste på denne tur, udover mig selv, nemlig min kogebog. Min dejlige kogebog, som jeg ved kommer til at stå til rådighed i de timer, minutter og sekunder, hvor jeg ville have ønsket, at jeg havde lært at lave mad i en alder af fjorten, men nu får jeg muligheden for også at lære det med - det er nok også på tide. Jeg tror dog ikke, at det bliver et problem. Samtidig har jeg også husket et kalenderlys, så jeg har skam lidt dejlig dansk jul med mig - det ved jeg, at moren vil sætte pris på, at jeg har husket.

Belfast er som mange andre storbyer også delt op i forstæder, og den forstad jeg skal bo i de næste seks måneder hedder Bangor. Byen er omkring tyve kilometer fra hjertet af Belfast, så det er lige et smut med metroen, og så er man i centrum. Jeg kan samtidig også afsløre, at jeg skal bo i en lejlighed med tre andre volontører som kommer fra henholdsvis Tyskland, Spanien og Portugal, så det bliver også rigtig spændende. Dem glæder jeg mig meget til at møde. Jeg skal som sagt arbejde frivilligt for en britisk organisation, og det går primært ud på at forbedre miljøet i det område, hvor jeg skal bo. Mere vil jeg ikke sige, udover at det bestemt nok skal blive interessant - det er jeg helt sikker på. 

Jeg føler mig mere og mere parat til at tage afsted, men jeg er også klar over, at selvom det bliver et eventyr udover det sædvanlige, så kommer der selvfølgelig også til at være dage, hvor jeg savner at være hjemme, hvor jeg bare gerne vil lægge mig ned og se en tøsefilm. Dage, hvor jeg ikke kan overskue at stå op, hvor jeg er negativ og træt, men bare fordi jeg ændrer location, så er det ikke ensbetydende med, at jeg ikke føler det samme, som jeg gør herhjemme. Bangor bliver mit hjem for de næste seks måneder, så hvad jeg føler nu, kommer jeg også til at føle derhenne. 

I sidste ende så er det, hvad man gør det til, og jeg har i sinde at gøre det her til mit livs rejse!

~ Sophie