Frivillig i Bangor, Nordirland: Februar måned

Hej allesammen,

Jeg undskylder, at jeg ikke har opdateret min blog den sidste måned, men der har været et par uforudsigelige situationer, som har gjort det hele lidt stressende her i huset. Jeg er nu godt og vel halvvejs igennem projektet, og har nu omkring tre måneder tilbage - det er heldigvis forårs månederne. Vejret har ellers været solrigt og fint indtil videre, men her på det sidste har det været lidt blæsende og koldt, men mon ikke det vender snart igen. I februar måned har der været en del fester og ture til forskellige steder;

Fredag d. 13 februar tog jeg hjem til Maria sammen med Laura, som er en tidligere volontør fra Tyskland. Her tog vi hen for at se Marias søn spille et teaterstykke, som han sammen med sin gruppe havde instrueret, og det var faktisk meget fint, synes jeg - det var ligesom at være tilbage i gymnasiet, og teaterstykket var heller ikke så værst endda. På vejen tilbage valgte et par unge drenge at kaste et æg ud af deres bilrude, hvilket selvfølgelig ramte mig, MEN det splattede heldigvis ikke ud på mig. Jeg følte mig rimelig heldig, da vi i det moment var på vej til en surprise-party derhjemme i huset. Og hvis man da endelig skal kaste med æg, så sørg dog for at ramme rigtigt og de rigtige steder - så kom igen, drenge, det lykkedes jer næsten. Den næste dag tog Ana og jeg hjem til Ronja om aftenen, hvor vi hyggede os rigtig meget med lækker mad og desserter, en masse pigesnak og et par kortspil. Om søndagen tog jeg derefter til Belfast med Ronja og Alba, hvor jeg fik set en hel masse. Det er næsten blevet en tradition, at vi hver søndag tager ud og udforsker Nordirland, da togbilletterne er forholdvis billige den dag. Den søndag så jeg bl.a. St George's Market, som er et af de ældste markeder her, og det er super hyggeligt med de mange boder og live-musikken. Derudover så vi også dele af 'The Peace Line', som ligesom er den her mur, der repræsenterer freden mellem protestanterne og katolikkerne herovre. Som det ser ud lige nu, så er freden stadig ikke helt på plads, og det bliver den nok heller ikke i foreløbig. De har haft en del problemer herovre på det sidste, og efter at nu at have boet her i godt og vel tre måneder, så kan man sagnets mærke tensionen. Vi krydsede bl.a. på et tidspunkt den anden side af vejen og befandt os pludselig i det katolske områder, så da vi gik tilbage mod det protestantiske, så var en mand ved at lukke en stor metaldør, så de biler, der var på vej mod det protestantiske område, blev nødt til at vende om og køre hele vejen udenom for at komme til det centrale af Belfast igen - det er skam lidt vildt herovre. Man ved ikke så meget om konflikten i dansk perspektiv, men det er først når man rent faktisk står i det, at man kan mærke og se, hvad der egentlig foregår, og hvad der er har foregået de sidste par årtier.

Mandag d. 16 tog jeg til Dublin med Ronja og Zsófi, og det var bare så FEDT! Jeg har altid godt kunne tænke mig at tage til Dublin, og jeg var på ingen måde skuffet, da vi tog derfra efter to-dages ophold. Det er bare sådan en dejlig og rolig by, som har en masse historiske monumenter i centrum, folk er venlige, og man føler sig egentlig bare tryg. Jeg følte mig på ingen måde utryg i byen heller ikke om aftenen, og det var bare rigtig rart. Selvfølgelig har de også de fantastiske pubs med live-musik, og tirsdag aften bliver en dag jeg ikke kommer til at glemme så let. Vi mødtes med Laura og nogle af hendes venner, og her hyggede vi os på en af pubsene med udsigten til den flod, som går igennem byen. I starten var der en ung mand, som spillede lidt på sin guitar, og det var skam lidt kedeligt, så vi havde faktisk overvejet at smutte, men efter ti minutter begyndte det fedeste band at spille rigtig irsk musik, og man kunne bare se, hvordan hele rummet blev forvandlet til en stor fest. Der var bl.a. tre franskmænd, som prøvede at danse den irske dans mens alle klappede - det lykkedes dem dog ikke helt, men de gjorde forsøget, så thumbs up til dem. Det var bare en super hyggelig aften, og jeg var oppe og snakke med bandet, og de var også bare rigtig søde, så det var bare fedt! Udover det så var jeg mandag aften foran den danske ambassade sammen med andre danskere for at lægge blomster og tænde lys for situationen, der havde udspillet sig henover weekenden i vores kære land, og det var bare skønt at være omgivet af danskere igen. Jeg havde fulgt nyhederne igennem hele weekenden, og var faktisk rimelig påvirket af det, der var sket, og det var de andre, jeg mødte, også. Vi var omkring tyve danskere samlet, og der blev grædt et par tårer og rystet et par hoveder. Jeg håber inderligt, at dette ikke kommer til at ske i vores ellers så fredelige land igen. Derudover mødte jeg også en fyr ved navn, Paul. Han er en operasanger på teateret og var engang i Afrika, hvor han blev smidt af en slange - det var, hvad jeg fandt ud af. Men han var utrolig sød og venlig, og jeg havde en rigtig god dag sammen med ham og pigerne. Alt i alt var Dublin bare så godt, og i midten af marts tager jeg afsted mod byen igen for at fejre St. Patrick's Day - jeg glæder mig allerede!

Jeg har det godt, men har på det sidste følt en smule savn for hjemmet, og især min familie, men jeg er snart hjemme igen, og så skal alle mand have en ordentlig krammer.

Lige mens jeg husker det; tillykke med fødselsdagen til min kære søster. Jeg håber, du havde en dejlig dag - glæder mig til at se dig igen, hvor jeg rigtig skal fejre dig med en koncert dag!