Februar, den sidste vintermåned

Hej allesammen,

For mig har denne uge været fyldt med en del ting både op- og nedture. I tirsdags blev min kære morfar jo begravet, og det var utrolig hårdt for mig at vide, at mens jeg gravede planter ned i jorden, så sad min familie i kirken, kiggede på en hvid kiste og lyttede til præstens ord. Det er noget af det hårdeste, jeg længe har prøvet. Jeg ved, at han er et bedre sted nu, og hvis alt går efter planen, så vil jeg være hjemme på hans fødselsdag - først dér siger jeg farvel.

Både mandag og tirsdag arbejdede vi som normalt, og lige pt. er vi igang med at lave beds til de mange forskellige planterne, som skal i jorden henover de næste par uger. Samtidig har vi holdt øje med spirer fra forskellige træers frø, så de også snart kan komme i jorden. Jeg er faktisk begyndt at kunne lide arbejdet og det faktum at være udenfor i så mange timer om dagen, selvom det nu godt kan være skide koldt. I starten havde jeg lidt svært ved at forstå, at jeg rent faktisk skulle arbejde med dette i de kommende seks måneder, men nu er der er ikke så meget at forstå; det er arbejde, og jeg synes egentlig det er rigtig hyggeligt. 

Jeg har faktisk allerede været herovre i to måneder, og nu er der kun fire måneder tilbage, hvilket egentlig er lidt skræmmende. Jeg føler på ingen måde, at der er gået to måneder men snarere to uger. Her i huset går vi tit rundt og siger; "hold nu op, tiden går alt for hurtigt", fordi den flyver bare afsted. Vi går i seng, står op, går i seng, og fortsætter med at sætte spørgsmålstegn ved det faktum, om der egentlig står en mand et sted, som bliver ved med at trykke på en knap, der får tiden til at gå hurtigere og hurtigere. Før jeg får set mig om, så går jeg gennem exit dørene i lufthavnen og ser min dejlige familie med danske flag. 

Hvis jeg lige smutter tilbage til ugens forløb, så fik vi fri i onsdags, fordi det havde åbenbart regnet utrolig meget igennem natten, som jeg forstod det, så det var egentlig meget dejligt. Javier, Nikki og jeg slappede bare af hele dagen. Jeg så en film, læste min bog, og lidt over middag så ser jeg en politibil holde udenfor vores lejlighed, og jeg tænker; "Hvad fanden sker der nu? Har naboerne klaget over den "høje" musik fra min lille-smiley-højtaler eller hvad", men så viser det sig, at fordi Javier havde fået stjålet sin cykel i Asda ugen inden, så ville de gerne lave en rapport, hvilket fandeme er service der vil noget! Så de to meget venlige politimænd kørte hen til os for at bruge knap en lille halv time på at udspørge, hvor han mistede cyklen, hvordan den så ud, hvor lang tid, der gik, før han opdagede, at den var væk, og ud fra det ville de køre direkte til Asda for at udspørge dem, tjekke deres kamera, og lave en rapport baseret på en mistede cykel - hold nu op, det er fandeme imponerende. Hvis man ringende til politiet i Danmark for at fortælle, at man havde fået sin cyklet stjålet, så ville deres service bestemt ikke række så langt; man ville derimod få svaret; "Køb en ny". 

Det har som sagt været lidt koldt herovre i Nordirland på det sidste. Vi har fået lidt sne, så vi havde faktisk en sneboldskamp på arbejdet her den anden dag, hvilket var rigtig sjovt. Men den sne vi har fået her er ingen ting i forhold til den sne, vi får i Danmark, og selvom det ingengang er én centimeters sne, så lukkes alt ned. De havde åbenbart lukket diverse skoler i Belfast, fordi det havde sneet lidt, zoologisk have havde desværre også måtte lukke - jeg ville gerne se, hvordan de ville klare sig med en rigtig dansk kold vinter herovre. 

Den portugisiske volontør, Dulce, rejste hjem i fredags efter at have været her i et år, og det var faktisk lidt mærkeligt at vide, at man ikke længere skal bo og arbejde sammen med hende mere. Men det betød samtidig også, at hendes værelse blev frit - jeg tog ikke værelset, men derimod hendes halvandenmands seng, så nu kommer jeg til at sove dejligt de næste fire måneder. Og det bedste; hendes højtalere. Så nu kan jeg endelig forstå, hvis naboerne skulle klage over højt musik. 

Igår kom Alberto, Ana og Ronja over i lejligheden, hvor Javier og jeg havde gjort klar til en hyggelig aften med Magners, chips og Uno, og det var super hyggeligt bare at sidde i nattøj og høre musik med gode mennesker omkring sig. Det håber jeg at gøre snart igen. Her senere idag kommer Ronja forbi, hvor vi skal kigge på Dublin turen, som forhåbentlig kommer til at være i midten af denne måned, så det bliver bestemt spændende. Og i aften burde den danske volontør være ankommet hertil, og det bliver egentlig meget dejligt med endnu en dansker i lejligheden. 

Her får I lige et par billeder fra de sidste par ugers tid: 

Jeg håber, at I alle har det godt derhjemme i Danmark, og at I ikke fryser for meget. Kun én vintermåned tilbage, og vi går endelig mod foråret og den lyse tid. 

Jeg vil også gerne lige huske at ønske min kære veninde, Line, en super god tur til New Zealand, Australien og Thailand, og samtidig sender jeg også tanker til min franske veninde, Val, som også smutter måneder til Sydafrika - pas nu på jer selv, og vi ses snart igen. 

Alt vel her. 

~ Sophie