Den første forårsmåned

Hej allesammen, 

Marts er nu snart ved at være ovre, og man har sagnets kunne begyndt at mærke, at sommeren for alvor er på vej. Fuglene har fløjtet højlydt, solen har skinnet og planterne har vist tegn på liv. Det har samtidig også betydet, at jeg nu er halvvejs gennem mit projekt, og har om et par dage kun to måneder tilbage her i Nordirland. Jeg synes bestemt, at det er lidt mærkeligt, at jeg om to måneder for alvor pakker alle mine ting sammen, og smutter hjem til Danmark igen. Hvor blev tiden af? Der har været dage, hvor jeg bare gerne ville have været hjemme igen, og så har der været dage, hvor jeg har haft lyst til at blive herhenne i en meget længere periode end blot seks måneder. Jeg har jo som sagt opbygget mig et nyt liv herovre, fået nye venskaber og oplevet en hel masse nye ting, og det bliver sindsygt mærkeligt, at skulle tilbage igen, og ikke længere være omringet af engelsk-talende personer, den flotte natur og mine internationale venner. Jeg tror, det bliver, som at vågne op fra en drøm, når først jeg er hjemme igen. Jeg savner til gengæld utrolig meget min lille familie derhjemme, og jeg savner også mit kære land, men jeg har lært at holde af dette land eller nærmere sagt den irske ø. Især den irske republik, Irland, og Dublin som hovedstad er blevet lidt ligesom mit andet hjem. Jeg holder utrolig meget af det land, dets folk og den dejlige atmosfære, og jeg kan bestemt se mig selv leve dér en skønne dag. 

I starten af måneden tog jeg til nordkysten mod Portrush med nogle af de andre herfra, og de har selvfølgelig nogle af de mest fantastiske strande deroppe - det minder på punkter om den jyske vestkyst. Her gik vi i omkring fire-fem timer langs kysten, fordi vi skulle se Dunluce Castle, og det var nu egentlig meget fint, synes jeg. Og selvom dagen havde budt på dejligt solvejr og forholdsvis gode temperature, så stod vi op næste morgen til sne og frostgrader, men det betød, at vi fik dagen fri, hvilket ikke var så ringe endda. 

Alba, Ane og Ronja i Portrush

Samme uge havde vi en del fødselsdags- og afskedsfester. Vi fik bl.a. sagt farvel til, Ronja, en aupair pige, som efter seks måneder drog afsted mod Tyskland igen - det var lidt sørgeligt, siden vi var blevet rimelig tætte gennem de sidste par måneder, men forhåbentlig ser jeg hende i den nære fremtid.

Søde piger - Ronja og Alba

På arbejdet derimod har vi brugt utrolig meget tid på at gøre senge klar til de mange frø, som er blevet plantet de sidste par uger. Jeg har derfor brugt det meste af min tid sammen med min mentor, Sissy, hvor vi har plantet frø fra Hawthorn til Silver Birch - det er personligt mit yndlings job, fordi jeg føler, at man skaber nyt liv på en eller anden måde; det er i hvert fald bedre end at flytte jord fra den ene side af the nursery til den anden. Samtidig har vi brugt tid på at plante diverse løg og blomster, hvilket faktisk også har været rigtig fint. Desuden har jeg gennem de sidste par ugers tid ikke været påvirket af temperaturen trods det faktum, at vi har rundet minusgrader et par gange i løbet af måneden - min teori er simpel og går ud på, at kroppen simpelthen vender sig til de kolde otte timer udenfor i de fem hverdage. Jeg nyder dog at være udenfor i den friske natur, og som den gamle gartner sagde til mig: "Sophie, find a job where you can be outside all the time, it's simply the best for you because of all the oxygen you get to breath in throughout the day." Udover det har jeg også fået snakket en del med en læge ved navn Ruth, som for et par år siden gik på pension, og hun arbejder hver fredag sammen med os - hun er rigtig venlig dame, og vi snakker faktisk om alt fra himmel til jord. Hun har givet mig en del gode råd hen af vejen med hensyn til livet, min uddannelse, min fremtid, og vi har snakket om hendes familie, hendes rejser, hendes liv - det har bare haft en positiv indflydelse på mig, og hun er bare altid smilende og rar. Hende vil jeg savne, når jeg smutter tilbage til Danmark. Her er lige et par billeder fra arbejdet. 

Smilende Sissy og Dulce i solrigt vejr

Sissy planter hawthorn efter at sengen er gjort klar

Onsdag morgen kom jeg hjem fra Dublin efter at have fejret hele tirsdagen med irerne - det var nemlig St. Patrick's Day. Jeg vågnede op klokken fem tirsdag morgen og gjorde mig parat til en tre timers lang køretur til Dublin centrum, hvor den årlige parade blev holdt; vi så dog ikke så meget af den, da der var utrolig mange mennesker, men det var bare super hyggeligt alligevel. Zsófi og jeg var forbi vores yndlings pub, og senere den aften spillede mit yndlings irske tomandsgruppe på O'Neills pub. Irsk musik strømmede ud fra alle pubsene og alt var grønt; folk gik rundt med grønne trøjer, grønne hatte, bygningerne var omringet af grønt lys og ja der var ikke noget som ikke var grønt den dag. Omkring titiden om tirsdagen smuttede vi med bussen hjem til Bangor igen efter tolvtimers celebration, men inden da nåede vi også lige at danse lidt irsk dans på gaden - det var skide skægt!

Zsófi og jeg i Dublin på St. Patty's Day

Grønt, grønt og grønt

Jon, Javier, Alba, Zsófi og jeg

Den dejlige irske tomandsgruppe

Næste måned byder på en firedags tur til selveste Skotland, hvor jeg sammen med fire søde spanier skal udforske Edinburgh, Glasgow og Stirling, hvilket jeg glæder mig super meget til - jeg har på en fornemmelse at Skotland er et lige så dejligt land som Irland, så mon ikke jeg også vil falde pladask for det. Udover det vil jeg prøve at finde et par dage i slutningen af aprilmåned eller i starten af maj, hvor jeg kan tage til det sydlige af Irland - vi må se om det bliver til noget, fordi jeg tror desværre, jeg har fået opbrugt de fleste af mine feriedage. Desuden har jeg ikke fortalt jer, at Nikki forlod projektet i sidste måned pga. nogle problemer, så nu er det kun Javier og jeg, men vi har også den anden dansker her, og Dulce, portugiseren, er kommet tilbage til huset, hvor hun forhåbentlig bliver et par måneder endnu.

Jeg håber på mere dejligt vejr i april måned, og jeg glæder mig til at fortælle jer alle, hvordan turen til Skotland er gået, når den tid kommer. Jeg sender mange knus til min familie derhjemme i lille Danmark. Vi ses snart!

~ Sophie