Dagen derpå, 07-12-2014

Hej allesammen, 

Så er det idag, det går løs!

Jeg har fået pakket kufferten, og jeg kan fortælle jer, at den, hvis man følger vægten, vejer 14.9 kilogram. Min koordinator i Nordirland skrev, at hun havde bestilt en flybillet til mig, hvori min kuffert højst måtte veje 15 kilogram, og min første tanke til det var; "are you kidding me?" Og nej, hun lavede skam ikke sjovt. Jeg måtte igen-igen-igen lade et par ting blive hjemme, så det har nu medført en kuffert, som indeholder de mest nødvendige ting - det viser sig forhåbentlig at være en god ting i sidste ende. Heldigvis har jeg investeret i en kabinekuffert også, så jeg har haft 25 kilogram at gøre godt med, hvilket jo faktisk er helt fint. Desværre kan jeg fortælle, at hverken kogebogen eller kalenderlyset blev pakket med ned i kufferten, hvilket er lidt af en skam - jeg har på en fornemmelse af, at kogebogen bliver savnet, men thank God for internettet. 

En lille fin julegave fra søsteren, som først må åbnes d. 24!

Jeg, derimod, føler mig faktisk helt rolig i forhold til, at jeg skal rejse allerede i aften. Jeg har godt kunne mærke nerverne en smule, som tidligere beskrevet, men jeg ved, at det hele nok skal gå. Jeg synes det sværeste har været at sige farvel til nære venner og familie-medlemmer, og især familien har lidt af den indstilling, der lyder: "Vi må nok hellere sige ordentlig farvel-farvel nu, fordi vi ved ikke, om vi nogensinde kommer til at se dig igen." Jeg regner stærkt med at komme hjem igen i et helt stykke, kan jeg sige, og det ved jeg, at jeg nok skal. Det hele bliver nyt og anderledes, men jeg skal skam nok komme hjem med alle kropsdele og i godt behold. 

Min næste blogindlæg bliver i mit nye hjem i Nordirland, og jeg lover, at jeg nok skal opdatere jer allesammen så snart, der er styr på sagerne, og jeg har et internet, der fungerer. 

~ Sophie