De første par dage

Hej allesammen, 

Jeg har nu nydt de første fire dage her i Nordirland, og jeg nyder det egentlig mere og mere for hvert minut, der går. I tirsdags var det min første arbejdsdag på projektet, og der er også lige nogle ting, man skal vænne sig til, men det var nu egentlig meget hyggeligt, synes jeg. Min primære opgave er simpelthen bare at tage sig af planterne, som senere vokser sig op og blive ægte nordirske træer. Når jeg skriver bare, så er det bestemt ikke ensbetydende med at arbejdet er nemt og let - der er skam lige et par ting, man skal have styr på, men alle på projektet har været så venlige til både at forklare og ikke mindst lukke os ind i det fællesskab, som er på projektet blandt de andre frivillige og fastansatte. Men jeg må indrømme, at det er en smule hårdt at arbejde med planterne - vi fungerer jo lidt ligesom gartnere, og der skal altså et par muskler til f.eks. at grave og rense jorden de antal gange, som Pascal nu ønsker at jorden skal graves og renses. Pascal er overhovedet og fungerer som en vejleder for os - det samme gør sig gældende for Sissy, som også er vores mentor, men de er begge to rare og venlige mennesker, så det gør arbejdet lidt lettere. 

Vi står op hver morgen klokken otte, undtagen i weekenden, hvor vi har fri til at gøre, hvad vi lyster, og bliver hentet af en taxa omkring klokken ni. Omkring klokken elleve om formiddagen har vi en såkaldt te-pause på en halv time, hvorefter arbejdet fortsætter til klokken tretten, hvor vi har en hel times frokostpause. Taxaen kommer og henter os igen klokken seksten, og på dette tidspunkt er det allerede mørkt, så vi tager afsted, når det er mørkt, og kommer hjem, når det er mørkt, men sådan er det nu bare - det vender snart igen. Herefter plejer vi normalt at smutte i Asda, hvilket er en meget billigere version af Bilka herovre, og dernæst er det aftensmaden, der venter. Vi prøver at finde på lidt af hvert hen af dagene, fordi ellers kan det godt blive lidt kedeligt, hvis det blot er arbejde og dernæst hjem. I tirsdag var vi f.eks. alle fire i biffen og se den første del af Mockingjay, hvilket var en rigtig god oplevelse - de har de mærkeligste reklamer herovre, man tror næsten, det er løgn. I onsdags var jeg ude og shoppe ting med Nikki, som er den jævnalderende pige fra Tyskland. Hun er sød og positiv, og både hende, Javier og jeg planlægger alle de ting, vi skal se her de næste seks måneder - vi snakker bl.a. om en masse ting i Nordirland, som bare skal ses, Irland, Dublin, Skotland, Edinburgh, Glasgow, og Nikki og jeg vil også rigtig gerne til London, men nu må vi se, hvad det bliver til. Vi skal i hvert fald opleve en masse! 

Det er dejligt at være herovre i Nordirland, synes jeg, og jeg vænner mig mere og mere til det. Man føler sig fri på en anden måde og især den følelse, når man går rundt i indkøbs-centeret og køber mad ind til sig selv - den følelse af at stå på egne ben er behagelig og ikke mindst befriende. Her den anden dag lavede jeg f.eks. følgende aftensmad: 

- og det smagte sku egentlig meget godt. Altid godt med nogle pommes til hakkedrengen. Og de har jo som sagt ikke remulade herovre, så jeg måtte gå med mayonnaisen. Jeg spurgte bl.a. efter flæskestegen idag, og det har de jo selvfølgelig ikke, så jeg håber lidt moderen eller faderen derhjemme sender en med posten.  

Jeg har stadig ikke fået set så meget af byen endnu, hvilket er lidt af en skam, men vi har fået lov til at tage dagen fri imorgen - thank you very much, Pascal - og så håber jeg på en løbetur med Nikki og Javier om formiddagen også. Vi skal til en julefrokost med nogle af dem fra projektet imorgen, så det tror jeg bliver vildt godt. På lørdag har vi en international dinner med andre frivillige fra byen, og på søndag tager vi enten med bussen ned og ser The Mourne Mountains eller til Belfast, hvor der er noget julemarked og irsk dans.

Og som det sidste; efter blot fire dages ophold i Nordirland, så kan jeg allerede lægge en del observationer på bordet for jer:

• De har Danske Bank, og jeg kan forestille mig, at det er deres førende bank på nuværende tidspunkt, fordi de har også Danske Bank mærket på deres sedler;

• Man skal trykke på en knap for at komme over fodgængeroverfeltet.

• Når folk bare generelt siger goddag, så siger de: "Ay, how are you", men mener det ikke som et spørgsmål og forventer heller intet svar på, hvordan man ellers har det. 

• De bander utrolig meget - fra unge til gamle, fra gamle til unge, selvom det bare en almindelig samtale mellem to personer: "Arh, fuck it, that is fucking annoying, holy shit, bullshit", og især ordet fuck kan godt genbruges et par gange i en enkel sætning. 

• De har musik i supermarkederne, og de spiller for det meste funky-jule musik, de gode gamle klassikere eller det nyeste på hitlisterne. En god grund til lige at give et par moves, mens man handler ind, eller opvarme stemmebåndet.

• De har sat et helt lokale af til at bestille en taxa, så istedet for blot at ringe til taxaen over telefonen, så kan man nu bestille den i et lokale over en højtaler.

• De kører rundt i de smarteste biler.

• Deres vand smager af klor. 

• Alle er decideret bare venlige. Nordirerne er et utroligt venligt folkefærd - de er meget smilende og hjælpsomme, hvilket bare er en virkelig stor thumbs up! 

• De snakker med en meget "tyk" irsk-accent, og hvis man møder dem ude fra landet, så kan man godt begynde at sætte spørgsmålstegn ved det faktum, om de egentlig snakker engelsk. 

• Det er skide koldt, OG det regner selv fra en skyfri himmel.

• Alting er bare meget billigere her i forhold til Danmark.

Det var kort og godt om, hvad jeg har foretaget mig de sidste par dage.Jeg håber, at I alle har det godt derhjemme. I hører fra mig snart igen.

~ Sophie