fredag den 19. december 2014

Lidt af hvert inden juleferien

Hej allesammen,

Der er ikke sket så meget de sidste par dage, udover at vi har knoklet røven ud af bukserne på arbejdet - nah, dog ikke, Pascal er en meget venlig mand, og det hele foregår meget stille og roligt, synes jeg. Det hele er meget hyggeligt med alle de andre, som også er på projektet, og jeg føler mig allerede som en del af flokken. Lige pt. er vi kun os fire volontører, og her til februar burde der kommer endnu en dansk volontør - lad mig lige sige dette igen; dansk volontør, det bliver så fedt! For første gang i historien bliver der dansk overtal på dette projekt og ikke mindst i lejligheden - det bliver i hvert fald spændende.

På projektet er vi i gang med en masse ting - vi har forskellige opgaver, så vi ikke ender med at gøre det samme hver dag. Vi er ude i naturen hele dagen, og vejret herovre byder jo som sagt på lidt af hvert, men det er dog sikkert at flyverdragten fra moderen derhjemme får en oplevelse, fordi den kommer helt sikkert med ned i kufferten. Jeg troede, at jeg var rustet til dette vejr, men jeg fryser konstant og hele tiden. Jeg håber, at jeg ender med at være immun overfor kulden ligesom de andre her på projektet - det ville sku være en smart egenskab at besidde. Jeg har vedhæftet nogle billeder taget her de sidste par dage, som også vil afsløre lidt af, hvad vi egentlig går og foretager os i dagtimerne: 











Som min søde flatmate, Nikki, plejer at sige: "This is just like therapy", og at være udenfor hele dagen, bruge tiden på at ordne planter, rense jorden, gøre planterne parat til vinteren etc, det er lidt ligesom terapi på en eller anden måde. Man får virkelig muligheden for at tænke livet igennem uden nogen form for stress, og jeg må indrømme, at jeg elsker det mere og mere for hver dag, der passerer. I starten gik jeg lidt rundt med spørgsmålet; "skal jeg virkelig arbejde med det her i seks måneder", men det er dejligt at komme hjem fra arbejde og føle sig udmattet på den gode måde, og med røde kinder. Jeg har i princippet brugt de sidste tretten år af mit liv på skolebænken, så at gøre noget helt anderledes er befriende. 

Jeg har været så heldig at ende i en lejlighed med tre dejlige mennesker. Vi kommer alle sammen rigtig godt ud af det med hinanden, hvilket bare er rigtig godt, fordi vi bruger generelt det meste af dagen i hinandens selskab; vi arbejder sammen, bor sammen, rejser sammen, shopper sammen og sågar løber sammen - onsdag aften var jeg f.eks. ude og løbe med Javier og Nikki, hvor vi fik set de riges nabolag her i byen og kysten, og især kysten med udsigten udover de mange lys på den anden side af bugten var virkelig smukt: 






Et par timer forinden havde vi haft en intens kaninjagt på projektet, da vi åbenbart lider under sultne kaniner i øjeblikket - og åh gud, det er noget af det sjoveste, jeg længe har prøvet. Vi fik alle udleveret træpinde, og vores mål var at skræmme de her kaniner. Så omkring de ti mænd og en trænet hund gik rundt med pinde og slog på diverse ting i håbet om, at kaninerne ville blive bange og løbe i armene på os - selv jeg må indrømme, at det næsten er et umuligt job at udføre, fordi de løber bare hurtigt sådan nogle kaniner. Hvorom alting er, så gik jeg også rundt og tog billeder og videoer imens, og jeg kan fortælle jer, at vi alle fik en høj latter ud af det! 


Dulce, Javier, Nikki og jeg er som sagt fra fire forskellige steder i Europa, så vi lærer meget af hinanden. Jeg snakker f.eks. lidt tysk med Nikki, og hun lærer mig noget mere - hun kan samtidig også snakke lidt fransk, så jeg lærer også lidt fransk der. Nikki kan snakke lidt spansk med Javier, og Javier lærer at snakke engelsk fra os alle. Samtidig snakker vi tit om vores landes kultur, historie og politiske situation, så vi kommer helt sikkert rundt omkring. I det nye år har vi planer om at starte et par maddage, så vi også kan lære om hinandens madkultur.

På søndag går turen hjem til dejlige Danmark, hvor jeg tilbringer julen med familien. Jeg har fundet et par danskere, som skal med det samme fly som mig, så forhåbentlig får jeg snakket med dem også. Tak til dem som har skrevet julebreve til mig - de varmer!


~ Sophie


1 kommentar:

  1. Hej Fiemus :)

    Hi hi den med kulden, den har du vist ikke for fremmed, ja du ved jo at mit kælenavn på arbejdet er "Pingvin" og hvorfor mon. Jeg fryser konstant så kan sagens følge dig.
    Godt at mors "spasserdragt" venter på dig herhjemme og den nu kan komme med dig over til Nordirland, så du kan holde varmen.

    Hvor lyder det bare skønt at du er blevet så glad for arbejdet derover, for som du selv skriver, så har du knoklet røven ud af bukserne de sidste mange år med skolen, så det er bare en fed fornemmelse at man ikke skal tænke på afleverings opgaver mere, men bare nyde at være i nuet og suge alt til sig. Du kommer til at elske det her arbejde og savne det, den dag du skal igang med bøgerne igen.

    Den der kaninjagt det gad jeg godt nok gerne have set, men så er du jo klar til at fange Pjuske, hvis han smutter ud hi hi, men fik i fanget den ?

    Vi gælder os meget til du komme hjem imorgen og vi skal bare hygge helt vildt.

    Mange knus og krammer fra mor <3

    SvarSlet